SDS

(Sikkerhedsdatablad)

LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST

Sikkerhedsdatablade vedrører alle stoffer og blandinger af kemiske produkter. De udarbejdes af producenter eller distributører af opløsningsmidler og affedtningsmidler og henvender sig til brugere, arbejdslæger, arbejdsgivere, medarbejdere og arbejdsmiljørepræsentanter. De skal være i overensstemmelse med REACH-forordningen (EØS) 1927/2006 af 18. december 2006 og CLP-forordningen (EF) 2017/776 GHS.

Alle sikkerhedsdatablade, hvor udarbejdelses- eller offentliggørelsesdatoen er før 1. juni 2015, lever derfor ikke op til forordningen. Desuden skal sikkerhedsdatablade administreres, dvs. at alle lovmæssige ændringer eller ændringer til selve produktet, skal kommunikeres til brugeren.

__________________________________________________

BIOLOGISKE RENGØRINGSLØSNINGER

Biologiske rengøringsløsninger:

Der har været en stor tiltro til brugen af biologiske rengøringsløsninger, da de i teorien ikke genererer industrielt affald. Alligevel gør biologiske rengøringsløsninger det ikke muligt at fjerne al forurening. Tilstedeværelsen af benzin, dieselolie, fortyndere eller maling er udelukket, da de destruerer eller hæmmer mikroorganismerne. En simpel strømafbrydelse kan afgive kvalmende lugte. Udskiftningen af rengøringsbadene har en meget høj pris, ca. 700 til 900 €, og de skal ofte udskiftes flere gange om året.

Desuden findes der ingen aktuel lovgivning, som vedrører biologiske rengøringsløsninger.

Ansvaret falder ind under den almindeligt gældende ret. Brugeren har eneansvaret for de farer, der er knyttet til anvendelsen af populationer, genrer og arter af mikroorganismer, som brugeren har modtaget.

Der findes ikke tilstrækkelige videnskabelige undersøgelser vedrørende alle anvendte mikroorganismer.

Mikroorganismer i miljøet kan kontaminere de biologiske rengøringsløsninger.

Genrer og arter, der findes i begyndelsen i en biologisk rengøringsløsning, er ikke altid de samme over tid og udvikler sig, og deres forhold kan også ændre sig over tid.

Der er desuden en risiko for brugere med immundefekter.

Der henvises til www.inrs.fr ND 2304 undersøgelse af den mikrobiologiske flora i løsninger til bionedbrydning af fedtstoffer i tanke

Der henvises til www.inrs.fr evaluering af risici ved løsninger til bionedbrydning af fedtstoffer.

Tabel I Klassificering af biologiske stoffer i grupper for infektiøse risici

”Det er tydeligt anført, at brugeren skal administrere sin egen evaluering af risici, og brugeren skal kunne råde over følgende oplysninger”

• Den præcise identitet for mikrobielle stammer, der anvendes i processen.
• Den potentielle patogene evne for hvert biologisk stof.
• Den infektiøse dosis for hvert patogent stof.
• Den bakterielle koncentration, der opnås i processen.
• Penetrationsmåden for patogenet i kroppen (mund, hud/slimhinder, luftveje).

Det canadiske institut IRSST anbefaler forebyggelsestiltag, der er mere omfangsrige end den generelle franske anbefaling om at bære værnemidler.

Der henvises til www.irsst.qc.ca Sikker anvendelse af biologiske løsninger til affedtning. I tilfælde af tørring af dele med en blæser er det obligatorisk at bære værnemidler eller åndedrætsværn.

Læs

”Rejsen mod bakteriernes land”

af Christine DAVID Mikrobiolog i Département Expertise i INRS

__________________________________________________

H304: Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene

Trial-and-error-fortællinger fra tidligere om risikoen ved et indtage opløsningsmidler

Opsugning af benzin er en praksis, som ser ud til at være opstået under 1. Verdenskrig. Denne praksis blev også især brugt i perioder med knaphed, f.eks. i Frankrig i maj 1968. Frankrig var tørlagt. Opsugning var derfor den eneste metode til at komme rundt på. Risikoen for indtagelse ved indånding var stor.

Hvordan hænger det så sammen med brugen af opløsningsmidler i industrien? Ganske enkelt af de samme årsager, hvis de var kulbrinteholdige opløsningsmidler.

I 1970’erne fik jeg min første erfaring med formuleringer. Anvendelsen af kulbrinteholdige opblandinger var hyppig. Det er det stadig i produktionen af opløsningsmidler, væsker til transformation af metaller, men også til formuleringen af affedtende opløsningsmidler.

Det var hyppigt, at lastbilchauffører med beholdere til opløsningsmidler fyldte tanken op med de samme produkter, som de leverede, så de undgik at stoppe ved benzintanken. Årsagerne kunne være mange...

Idag er disse praksisser heldigvis forsvundet. Adgangen til tanken er sikret, og det er umuligt at opsuge benzin, hvis man ikke har nøglerne til køretøjet, målepinde og visning af, om der mangler brændstof fungerer ekstremt godt, og toldmyndighederne kontrollerer regelmæssigt opbevaringen og salget af kulbrinter til brug til brændstof eller til brug til opløsningsmidler.

Men den toksikologiske risiko i industrimiljøer findes stadig.

Når man påfylder fra en større beholder til en mindre beholder for eksempelvis at lette håndteringen kaldes det opdeling.

Faren ved opdeling er meget stor, når den udføres, og hvis der bruges en flaske, der har indeholdt en drikkelig væske...

Mange har ikke for vane at sætte en ny etiket på emballagen til opdelingen. Det burde de gøre.

Faresætningen H304, som er blevet indført af CLP-forordningen (”Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene”) burde præcisere:

Må ikke drikkes

Må ikke opsuges

Må ikke opdeles

Alle affedtende, kulbrinteholdige opløsningsmidler er berørte, hvis deres viskositet er under KV 20,5 mm2/s-1, hvilket praktisk talt altid er tilfældet.

Hvad er risikoen ved at få det i den gale hals?

At få noget i den gale halse er først og fremmest en synkeforstyrrelse. Maden indtages og føres mod strubehovedet og derefter mod de nedre luftveje.

Det er derfor altid muligt at få noget i den gale hals – både mad og væske.

Selvom teknikkerne til skaffe frie luftveje, hvis de udføres hurtigt, kan anvendes til faste fødevarer, er de praktisk talt ikke effektive til væsker og slet ikke til opløsningsmidler.

Jacques P. TARDIF

Vand er dødbringende ved indtagelse af mere end 8,3 liter pr. dag

MARCELO DUHALDE, marts 2013

__________________________________________________

CMR

(Kræftfremkaldende, mutagene, reproduktionstoksiske)

Visse kemiske midler (stoffer eller blandinger) er på mellemlang eller lang sigt kræftfremkaldende, mutagene eller toksiske for reproduktionen. De kaldes CMR.

Det er altafgørende at identificere dem, dvs. lave optegnelser over anvendte produkter og arbejdssituationer, der kan give anledning til eksponeringer. Når et CMR-stof identificeres på arbejdsstedet, skal det fjernes eller erstattes hver gang, at det er teknisk muligt.

http://www.inrs.fr/risques/cmr-agents-chimiques/ce-qu-il-faut-retenir.html

Den komplette liste over CMR-stoffer, der er opdateret med den 9. tilpasning af CLP-forordningen 2016/1079 mht. tekniske fremskridt, kan ses på:

Liste over CMR-stoffer

http://www.prc.cnrs-gif.fr/spip.php?rubrique14